TRX efterfødselstræning er et lukket forløb på 10 uger, som fokuserer på at genopbygge hele din krop efter fødslen. På TRX efterfødselsholdet, vil vi fokusere på bækkenbunden og coremuskler. Hvorefter vi går i gang med at styrketræne de store muskelgrupper. Der er maks 12 deltagere på hvert hold. Det sikrer dig et højt kvalitetsniveau, hvor der er tid du kan få både grundige og personlige instruktioner.
TRX efterfødselstræning indeholder både traditionel efterfødselstræning og TRX-styrketræning på Basic-niveau. Holdet er tilrettelagt, så det er skånsomt for ryg og bækken.
Vi har en solid viden om, hvad der sker med kroppen før, under og efter en fødsel. Derfor kan vi genoptræne dig indefra og ud, så du kommer bedste muligt tilbage i en stærk krop efter graviditet og fødsel.
TRX Efterfødselstræning kan hjælpe dig med at styrke din bækkenbund og dine mavemuskler, også selvom du har rectusdiastase. Vi kan både mindske fysiske og visuelle gener som følge af diastasen, ligesom vi kan forebygge forværring. Vi hjælper dig med at træne både muskler og bindevæv, og sætter fokus simple øvelser og funktionel træning, der kan gøre din hverdag med baby lettere.
Vores instruktører og fysioterapeuter har sammen udviklet et effektivt og solidt træningsfundament, som har plads til dig, der kæmper lidt med ”svage led”. Eksempelvis lettere smerter ved bevægelse, inkontinens og rectusdiastase.
Du er klar til at starte på vores efterfødselshold otte uger efter fødslen. Din baby er naturligvis mere end velkommen, og vi har masser af plads til barnevogne i holdsalen.