Hvad er TRX

Total body Resistance eXcercise

TRX Suspension Training er en effektiv træningsform, som forbedrer din styrke, balance, smidighed og core-stabilitet – udelukkende med din egen kropsvægt som modstand.

Træningen foregår i en solid strop med to håndtag. Når du laver øvelser i den ophængte TRX- strop, bruger du en masse ekstra muskler for at holde balancen. Det betyder, at du også bruger alle de små muskler, som du normalt ikke får trænet ved mere traditionel styrke- og fitnesstræning.
Med TRX får du derfor trænet alle muskler igennem hver gang, så hele din krop, og ikke kun dele af den, bliver smidig og stærk.

Træningen kan både foregå på hold og som hjemmetræning, og du kan også opnå virkelig gode resultater med TRX ved personlig træning.

Historien bag TRX

TRX Suspension Training blev oprindeligt udviklet af elitesoldaten Randy Hetrick og et team af US Navy Seals.
Når soldaterne var udsendt på missioner havde de et stort behov for at holde sig i skarp fysisk form. Derfor udviklede elitesoldaterne det revolutionerende træningssystem, der faktisk viste sig, at kunne dække alle deres træningsbehov på meget lidt plads.

TRX Suspension Training er testet og anerkendt af sportsverdenen, som den mest alsidige og komplette træningsform nogensinde. Verdensklasse-atleter fra så forskellige idrætsgrene som europæisk og amerikansk fodbold, håndbold, golf og triatlon har begejstret taget TRX til sig.