Vægttab i fællesskab

Noah: ”Mit formål med TRX-træning var i første omgang, at prøve en anden træningsform, end mit sædvanlige fitnesscenter. Jeg fik lyst til at prøve, hvordan man ellers kan træne effektivt på en anden måde end altid at løbe på et løbebånd og træne med vægte.

Jeg hørte så om TRX gennem min ven, og ville starte med det samme.
Og så ville jeg gerne tilbage til min gamle form, da jeg kunne se, at vægten viste lidt flere kilo end normalt.
Men det allervigtigste var egentlig at få Lars Peter i gang igen.

Lars Peter ville gerne selv i gang med noget træning, men havde ikke den helt store motivation til, at gøre det selv, så derfor tilbød jeg min hjælp.
Jeg skulle jo alligevel i gang, så jeg kunne lige så godt få ham med også.

Vi kan ikke komme udenom at Lars Peter er en god størrelse i sin bedste alder. Hans læge har rådet ham til – med hans høje blodtryk – at få smidt nogle kilo og spise sundere, hvis det ikke skal gå alvorligt ud over hans helbred.

Derfor aftalte Lars Peter og jeg, at træne TRX to gange om ugen, så vi kunne starte stille og roligt op sammen. Og det har været rigtigt effektivt.

Det har været spændende at prøve en anden måde at træne på, hvor man kan få trænet alle muskler på en gang, og selv styre sit tempo og sværhedsgraden på, hvor meget man vil udfordre sig selv.

Og vi vil helt klart opfordrer andre til at prøve TRX-træning, hvis de er trætte af den almindelige fitnesscenter-træning.
Instruktørerne her gør også træningen meget sjovere…

Noah(mig) er gået fra 81 kg til 72 kg på 2 måneder ved at ændre på min kost og ved at træne.

Lars Peter har tabt 4-5 kilo, og det er kun gennem TRX-træning… Han har også prøvet og ændre sin kost, men det er vidst ikke gået så godt endnu.
Jeg har sagt til ham, at han må tage et skridt ad gangen… ”
Noah og Lars Peter, medlemmer af TRX CPH

Foto: Ursula Bach